Pullapart bread med kylling

Nem aftensmad til hele familien

Har du nogensinde hørt om et pullapart bread? Hvis ikke, så er det på tide. Pullapart breads er en nem ret som kan varieres på mange forskellige måder. Her får du min yndlingsversion med kylling, buffalo sauce og masser af ost.

Et pullapart bread bages i en brødform. Den består af en masse lag af brøddej, lagt sammen med fyld og samlet "vandret". 

Hos mig må aftensmaden gerne nogle gange være nem, og derfor laves min version af pullapart bread med en færdigkøbt pizzadej. Dejen skæres ud i små firkanter, der lægges fyld imellem, og herefter placeres de vandret i en brødform. Se bare her: 

I min version fyldes pullapart brødet med et lækkert fyld bestående af kylling, min egen hjemmelavede buffalo sauce samt masser af ost og friske forårsløg. 

Jeg elsker at servere denne ret med en god omgang creme fraiche til. Den kolde creme fraiche giver nemlig et skønt modspil mod varmen fra buffalo saucen og cheddar osten. 

Denne ret er super nem at lave, og tilbereder nærmest sig selv. Skal retten være mere børnevenlig, så kan du lave en mindre spicy buffalo sauce lavet så sød chili sauce i stedet for sriracha.

  • Forberedelsestid: 25 minutter
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedningstid: 40 minutter

Ingredienser

  • Til pullapart bread:

    400 g. kyllingebryst5 forårsløg200 g. revet cheddar (eller anden ost)2 dl. buffalo sauce1 rulle færdiglavet pizzadej50 g. smeltet smør

Del opskriften:

#aftensmad

Fremgangsmåde

  1. Fyld en mellemstor gryde med vand, tilsæt salt og bring til kogepunktet. Herefter kommes de hele kyllingebryster ned i vandet og koger i 20 minutter.
  2. Når kyllingen af kogt tages brysterne op på et skærebræt. Brug to gafler til at trække kyllingekødet fra hinanden til strimler. 
  3. Hæld kyllingen i en mellemstor skål og tilsæt buffalo sauce (gem ca 0,5 dl), hakkede forårsløg og 150 g. revet ost. 
  4. Rul pizzadejen ud til et rektangel. Skær den i ca. 20 lige store kvadrater.
  5. Pensl hver kvadrat med en smule smeltet smør og kom en stor spiseske af kyllingefyldet på hver rektangel. Saml kvadraterne i stakke af 3 og sæt dem ned i din brødform. 
  6. Hæld resten af buffalo saucen over og top med den resterende ost.
  7. Bag midt i ovnen ved 180 grader i ca. 45 minutter. Server dit pullapart bread med creme fraiche.

Kommentarer

Smid en kommentar

Copyright© ByNorlund 2022

Author: Nana Nørlund Eldevig