Online marketing konsulent i dagtimerne – bage-ninja, madøre og wannabe amerikaner i fritiden.

Bynorlund er mit frirum hvor jeg deler min passion for mad, bagværk, rejse, kultur og ikke mindst USA. Med målet om at kreere opskrifter til ”homecooks” (altså, os der elsker at nulre rundt i køkkenet og nøjes med at se Masterchef i TV).

Med udgangspunkt i mine mange ture til USA, har jeg valgt at lade denne blog fokusere på vaskeægte amerikanske opskrifter – nogle med et mere eller mindre dansk twist. Fællesnævneren er velsmag, nysgerrighed og lysten til at prøve noget nyt.

Hop med på mit eventyr og lad dig inspirere til at bringe USA ind i dit køkken. For selvom staterne som oftest er kendt for sit massive forbrug (misbrug?) af fritureolie og kalorietunge retter, så kan det amerikanske køkken meget mere end som så.

Efter at have boet et år i Florida som udvekslingsstudent, og siden været på adskillige ture til landet, har jeg lært at amerikansk madkultur heldigvis er lige så mangfoldigt som landets befolkning.

Jeg glæder mig til at dele min passion for madlavning og USA med jer.

All the best
/ Nana

Copyright© ByNorlund 2022

Author: Nana Nørlund Eldevig