Karamel af kondenseret mælk

Sådan laver du kondenseret mælk om til karamel

Karamel af kondenseret mælk

Det her er altså bare et af de bedste tricks i bogen! Det er den nemmeste måde til at lave en lækker flydende karamel, som kan bruges til næsten alt. Og hvis du ligesom mig elsker at eksperimentere med smage, så kan denne karamel varieres i det uendelige. 

Prøv eksempelvis at tilføje 1-2 tsk. salt for en himmelsk hjemmelavet saltkaramel - god til is, oven på kager eller bare en syndig skefuld lige munden.

Du kan også prøve at tilføje lakridspulver for en anderledes smag. Brug for eksempel lakridskaramel som fyld i kager eller muffins. 

Hele herligheden tager 3 timer af lave. Men bare rolig, det bliver ikke nemmere. Når den kondenserede mælk er sat over for at koge, kan du nemlig roligt læne dig tilbage med en god bog eller en kop kaffe, og vente på at karamellen er klar til brug. 

 

  • Forberedelsestid: 0 minutter
  • Antal: 1 portion
  • Tilberedningstid: 180 minutter

Ingredienser

  • Til karamellen

    1 dåse kondenseret mælk1 tsk. groft salt (kan udelades)

Del opskriften:

(5.0 af 1 anmeldelser)

#tilbehør#karamel

Fremgangsmåde

  1. Start med at pille mærkaten af den kondenserede mælk.
  2. Find en gryde som er stor nok til at den kondenserede mælk kan være heri og fyld den med vand. Det er vigtigt at vandet hele tiden dækker dåsen med kondenseret mælk. Hold derfor løbende øje med at vandstanden ikke falder for meget i gryden, og tilføj ekstra vand når der er brug for det. Vandet skal ikke koge, så sørg for at holde temperaturen høj, men under kogepunktet. 
  3. Efter 3 timer tages dåsen med kondenseret mælk op af gryden. Lad dåsen køle af 1 times tid før den åbnes.

Kommentarer

Julia Refsgaard

20. januar 2024 - 09:45

Hejsa, Tak for de dine opskrifter på fx. Pumpkin krydderi. Ift. Denne opskrift med karamel, så er mange begyndt at hælde det over i noget andet, da dåsen kan frigive tungmetaller i kogningen. Så et patent glas eller andet som kan holde til kogning. Det kan også være meget sjovt at kunne se fremgangen i karameliseringen 😉 Håber du kan bruge mit perspektiv ❤️ Jeg tænkte bare over det sidst jeg selv lavede det og læste op på der.. og så blev jeg faktisk lidt utilpas ved at spise det. Men tænkte jeg kan ændre det fremover. Kærligst Julia

Nana (author)

10. februar 2024 - 13:59

Hej Julia, Tak for at dele dine tanker - det vil jeg da absolut prøve og eventuelt opdatere opskriften herefter. De bedste bagehilsner, Nana

Smid en kommentar

Copyright© ByNorlund 2022

Author: Nana Nørlund Eldevig