Opskrift på Cornbread (Majsbrød)

En ægte sydstats-klassiker

Gennem den tid jeg boede i Florida lærte jeg meget om deres madkultur. En fast deltager på aftensmads-bordet var Cornbread - altså majsbrød. Cornbread blev serveret til et væld af måltider såsom chili con carne, helstegt kylling, supper, bøffer fra bbq'en osv

Cornbread ligger et sted mellem en kage og et brød. Majsmelet og mængden af sukker giver det en sødlig smag, og samtidig en let og "krummende" tekster - jeg er VILD med det.

Prøv selv denne ultimative opskrift på ægte amerikansk majsbrød. Servér det til aftensmaden, eller spis det nybagt med lidt smør på.

  • Forberedelsestid: 10 minutter
  • Antal: 12 stk.
  • Tilberedningstid: 30 minutter

Ingredienser

  • Til cornbread

    160 g. majsmel (polenta)130 g. hvedemel130 g. sukker2,6 dl. mælk1 stort æg1 tsk. salt2 tsk. bagepulver75 g. smør

Del opskriften:

(4.3 af 16 anmeldelser)

#tilbehør

Fremgangsmåde

  1. Start med at forvarme ovnen til 200 grader.
  2. Herefter blander du polenta og mælk i en skål og lader det trække i ca 10 minutter. Imens smeltes smørret i en lille gryde.
  3. Når majsblandingen har trukket i 10 minutter, hælder du det smeltede smør forsigtigt i blandingen i en tynd stråle. Herefter tilsættes resten af de tørre ingredienser. Afslut med at piske ægget forsigtig i dejen.
  4. Kom blandingen op i en lille bradepande foret med bagepapir (ca. 20x20 cm) og stil majsbrøddet i ovnen. Det bages i ca 20 minutter, hvorefter du kan tjekke om den er færdigbagt. 
  5. Nyd med koldt smør eller som tilbehør til en varm gryderet.

Nemt nok, ikke? Jeg kan godt lide at spise cornbread helt friskbagt med et lag smør. Det kan også bruges som tilbehør til en salat, eller til en god og fyldig gryderet. 

Velbekomme!
/N

Kommentarer

Varmes op?

29. oktober 2022 - 15:39

Kan det bages dagen inden og varmes op??

Nana (author)

29. oktober 2022 - 18:59

Hejsa Du kan fint bage cornbread dagen inden. Opbevar dem gerne i en tætlukket beholder eller pakket ind i et viskestykke. De kan fint spises uden opvarmning, men ellers ganske kort tid i forvarmet ovn så de ikke tørrer ud :-) god fornøjelse

Astrid

26. juli 2023 - 11:40

Mums :-) de smager bare godt

Chris

04. september 2023 - 07:06

Hvordan med at bage en hel bradepande? Og bages det i almindelig ovn eller varmluft?

Nana (author)

04. september 2023 - 14:24

Hej Chris Jeg bager ved 200 grader almindelig over/undervarme. Du kan sagtens lave en almindelig bradepande størrelse også - så ganges opskriften blot op alt efter hvor stor din bradepande er. Vær opmærksom på at bagetiden også forlænges så husk jævnligt at tjekke hvornår cornbreadet er færdigt :-) God bagelyst

Smid en kommentar

Copyright© ByNorlund 2022

Author: Nana Nørlund Eldevig