Amerikansk buffalo sauce - spicy, varm og kraftig
Buffalo sauce kan desværre ofte være svært at opstøve i danske supermarkeder. Derfor har jeg lavet denne opskrift på hjemmelavet buffalo sauce, der smager mindst lige så godt som den færdige version.
Saucen kan bruges til nogle lækre kyllingevinger, marinade eller noget helt tredje - kun fantasien sætter grænser. Det tager kun 10 minutter - så har du en skøn sauce fyldt med kraft, styrke og umami. Og så kan buffalo saucen heldigvis holde sig godt i køleskabet - husk at opbevare den i et tætsluttende og skoldet glas, og at ryste den inden brug.
Endnu en fordel ved en hjemmelavet buffalo sauce, er at du selv kan styre hvor meget spark der skal være i saucen. Jeg selv kan godt lide at den bidder lidt fra sig, men synes du min version er for stærk, kan du skrue ned for mængden af hot sauce og dermed gøre din buffalo sauce mildere.
Del opskriften:
Marianne
16. oktober 2022 - 14:49Så lækker dip!
Karina
04. oktober 2023 - 09:16Hvis man ikke er så meget for det stærke, hvor meget sriracha vil du så anbefale og komme i? Og hvor lang tid kan det holde sig
Nana (author)
04. oktober 2023 - 11:19Hej Karina Hvis du vil have en mildere sauce skal mængden af siracha i hvert fald halveres (måske også mere alt efter hvad du definerer som stærkt). Erstat gerne med fx sød chilisauce i stedet for at bevare konsistens. Du kan fint opbevare den 2-3 uger på køl i tætlukkende beholder. Så skal du bare hurtigt opvarme din Buffalo sauce i fx mikroovn inden brug, da den store mængde fedtstof gør at den bliver fast på køl. God fornøjelse Nana
Karina
04. oktober 2023 - 16:33Tusind tak for hjælpen 😊 så tror jeg at jeg går med sød chilisovs i stedet for