Oreo Roulade


Nem og chokoladelækker oreo roulade på kun 30 minutter

Roulade er godt - Oreo Roulade er endnu bedre! En lækker blød chokoladekage, rullet sammen om skøn flødecreme med oreos (og friske bær hvis man er til den slags). En hurtig kage som kan stå klar på kun 30 minutter. 

 

Normalt er jeg ikke meget til roulader. Jeg synes som regel de er kedelige og besværlige at lave. Derfor er det heller ikke mange roulader der er kommet ud af ovnen herhjemme. Men med denne Oreo Roulade er historien en anden - den er nemlig både nem at lave, og langt fra kedelig!

 

I mange af de roulade opskrifter jeg kender, beskrives det af man skal rulle bunden om et fugtigt viskestykke, bagepapir eller andet for at få et flot resultat. Med denne opskrift skal der ikke "for-rulles" eller gøres andre krumspring for at få en fin og spiralformet roulade. Nemmere bliver det næppe, så selvom du er roulade-novice som jeg selv, kan du sagtens kaste dig ud i denne opskrift. 

 

Jeg har både lavet Oreo Roulade med og uden friske bær. Min yndlings variant er dog med en god håndfuld jordbær skåret i skiver, som placeres ovenpå oreo-cremen inden rouladen rulles. Du kan dog slippe fantasien fri og bruge lige den slags frugt du bedst kan lide - hindbær, banan, vindruer.. whatever you like!

 

 

 


  • Forberedelsestid: 30 minutter
  • Antal: 10-12 stykker
  • Tilberedningstid: 15 minutter

Ingredienser

  • Ingredienser til rouladebunden:
  • 150 g sukker
  • 3 æg
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 4 tsk. kaffe
  • 100 g hvedemel
  • 35 g kakaopulver
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. salt
  • Ingredienser til fyldet:
  • 5 dl piskefløde
  • 2 spsk. flormelis
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 15 oreos
  • Evt friske bær (jordbær eller hindbær kan anbefales)

Del opskriften:


Fremgangsmåde

  1. Start med at forvarme ovnen til 175 g. over/undervarme og beklæd en bradepande med bagepapir.
  2. Pisk æg i 2-3 minutter ved høj hastighed indtil de er lyse og skummende. Tilføj sukker, vaniljepulver og afkølet kaffe og pisk yderligere 1 minut.
  3. Bland de tørre ingredienser i en skål og si dem ned i æggeblandingen. Brug en dejskraber til forsigtigt at blande ingredienserne uden at slå af for meget luft ud af dejen. 
  4. Brug dejskraberen til at fordele kagedejen i bradepanden i et jævnt lag. Bag kagen i 12-15 minutter. 
  5. Imens kagen bager i ovnen lægges et stykke bagepapir ud på køkkenbordet. Drys bagepapiret med et tyndt lag sukker. Når kagen er færdigbagt tages den ud af ovnen, og vendes med kagesiden nedad på bagepapiret med sukker på. Herefter trækkes det øverste lag bagepapir af og kagen afkøler i 5-10 minutter.
  6. Imens piskes fløde, vaniljesukker og flormelis til en letpisket flødeskum
  7. Hak oreos groft og vend i flødeskummet - cremen må endelig ikke overpiskes eller blive grynet. 
  8. Fordel cremen på roulade bunden, og lad 1 cm være i hver side samt ca. 3 cm. på den ene langside. Tilføj evt. frisk frugt skåret i skiver/tern hvis du ønsker et lækkert frisk touch i din roulade.
  9. Rul herefter oreo rouladen på langs - husk at strammen godt til så du får et flot roulade-snit. 
  10. Spis kagen som den er, eller hvis du har tid kan du med fordel lade kagen sætte sig 1 time på køl - det bliver den kun bedre af. 

 

Jeg håber du også har fået mod på at bevæge dig ud på et roulade-eventyr, og at du synes lige så godt om denne nemme Oreo Roulade som jeg.


Happy bakings!
N

5 kommentarer


Sally

12 maj 2022

Hej Kan rouladen laves dagen før ?


Goddag

18 april 2022

Det er en virkelig god kage


prut123

10 februar 2022

hej med den kage


Ingen

08 januar 2022

Hej


myre123

29 september 2021

hej


Smid en kommentar