Amerikanske kanelsnegle med creme cheese frosting

Jeg tror ikke man behøver spørge mange amerikanere om deres søde favoritter til morgenbordet, før det står klart, at sticky cinnamon buns er en af dem.
Cinnamon buns er egentlig blot en slags kanelsnegle, lavet på en blød og smørbaseret brioche dej. Kanelsneglene er fyldt med en klassisk blanding af smør, kanel og brun farin, og toppes med en skøn creme cheese frosting mens de stadig er lune.
Jeg foretrækker at lave Cinnamon buns i en lille bradepande, så siderne bager sammen og forbliver dejligt bløde. Du kan selv vælge om du ønsker at bage disse fantastiske kanelsnegle i en firkantet form eller en stor springform.
Denne opskrift på lækre kanelsnegle er heldigvis nem at lave. Hvis du har en røremaskine køres alle ingredienserne nemlig blot sammen på denne.
Når dejen er hævet færdig skal den rulles ud i et rektangel, som er ca. 1 cm. i højden. Derefter bruges en kniv til at smøre dejen med stuetempereret smør, og efterfølgende drysses en blanding af brun farin og kanel ud over. Til sidst rulles sneglene og lægges i bageformen.
Som altid med bagværk er hævetiden altafgørende. Denne dej skal hæve af to omgange i alt. Første gang når alle ingredienserne er kørt i røreskålen, og 2. gang når dine snegle er skåret ud og lagt i bageformen.
Se blot nedenfor hvad hævetiden gør for sneglene. Husk at placere dem med god afstand i bageformen da de netop hæver en del. Placerer du dem for tæt kan du opleve, at midten af dine snegle "popper" op. Det gør heldigvis intet for smagen.
Del opskriften:
Sådan laves kanelsnegle dejen:
Lav og fyld kanelsneglene:
Sådan laves creme cheese frosting:



Ditte
04. april 2024 - 13:58Super gode og svampede, elsker med creme cheese frosting på
Anne Elsborg
14. september 2025 - 17:36Kan de laves dagen inden og så frosting på dagen?
Nana (author)
15. september 2025 - 10:31Det kan du tro man kan. Husk blot at lave sneglene køle helt af efter bagning og derefter dække dem med husholdningsfilm eller lignende så de ikke tørrer ud i mellemtiden. God bagelyst :-)
Victoria
16. september 2025 - 19:14Kan man lade dejen hæve over natten?
Nana (author)
18. september 2025 - 08:24Jeg har faktisk ikke eksperimenteret med en koldhævet version af disse buns - men det vil jeg klar prøve :-) Hvis du vælger at koldhæve dejen, skal den ikke hæve 1,5 time ved stuetemperatur.