Opskrift på Amerikanske Pandekager


Lækre, luftige og nemme amerikanske pandekager lige til morgenbordet

En dejlig langsom morgenstund - findes der noget bedre? Brug weekenden på at kræse lidt ekstra omkring morgenbordet med disse lækre og nemme amerikanske pandekager.

 

Opskriften er lavet på ingredienser som du med al sandsynlighed allerede har hjemme i køkkenskabet. Da pandekagerne indeholder bagepulver, hæver de godt op under bagningen, og sikrer dig de lækreste og luftige amerikanske pandekager, med en dejlig sprød skorpe.

 

Du kan variere pandekager i det uendelige. Tilføj eksempelvis en håndfuld blåbær eller chokoladeknapper og lav lækre brunch pandekager i stedet. Du kan også servere min basisopskrift med din yndlings topping - eksempelvis sirup, bær, bananer eller nødder. 


  • Forberedelsestid: 5 minutter
  • Antal: 3 personer
  • Tilberedningstid: 10 minutter

Ingredienser

  • 125 g. hvedemel
  • 2 spsk. sukker
  • 1/4 tsk. salt
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 1 æg
  • 2,5 dl. mælk
  • 2 spsk. olie

Del opskriften:


Fremgangsmåde

  1. I en mellem størrelse skål blandes alle de tørre ingredienser.
  2. I en anden skål blandes æg, mælk og olie og piskes let med en håndmikser.
  3. Herefter sigtes de tørre ingredienser i de våde, og der piskes let med en håndmikser. Pisk endelig ikke for meget, og kun indtil alle melklumper er rørt ud. 
  4. Varm en pande op med lidt olie på middel varme. Du kan med fordel hælde din pandekagedej op i et litermål eller en kande for lettere at kunne hælde.
  5. Lav 10-12 pandekager (varieret alt efter hvilken størrelse du ønsker). Pandekagen skal have ca 1-3 minutter på hver side, eller indtil gyldenbrun. 
  6. Servér med din yndlings topping mens de stadig er lune. Alternativt kan pandekagerne holdes lune under sølvpapir i en ovn på 150 grader, indtil de skal bruges. 

Morgenstund har guld i mund - og især med disse lækre og nemme amerikanske pandekager som en del af morgenbordet. Så starter du i hvert fald dagen på bedst mulig vis.


Velbekomme
N

0 kommentarer


Der er desværre ikke nogen kommentarer endnu, så her er din chance for at blive den første 😉

Smid en kommentar