Tiramisu Cupcakes

Med smag af kaffe, vanilje og skøn mascarpone frosting

Tiramisu er bare en af mine favorit desserter. Og selvom klassikeren stammer fra skønne og lune Italien, så kunne den altså alligevel godt finde vej til min amerikansk-inspirerede blog.

Mine Tiramisu inspirerede cupcakes består af en skøn og luftig vaniljemuffin, som overhældes med en intens blanding af kaffe og kaffelikør. Skal den laves i en mere børnevenlig version udelades kaffelikøren selvfølgelig.

Til sidst afsluttes Tiramisu cupcakes med den lækreste, fløjlsbløde frosting lavet med en god mascarpone. Så du er nærmest halvvejs i Italien når du sætter tænderne i denne skønne cupcake.

 

  • Forberedelsestid: 25 minutter
  • Antal: 12 stk.
  • Tilberedningstid: 20 minutter

Ingredienser

  • Ingredienser til tiramisu cupcakes:

    200 g. sukker 90 g. smør2 æg. (stuetemperatur)115 g. mælk3 tsk. vaniljeekstrakt120 g. hvedemel1,5 tsk. bagepulver0,5 tsk. salt
  • Ingredienser til kaffeblanding:

    2 spsk. instantkaffe/espresso pulver1,5 spsk. kaffelikør (fx. Khalua)2 spsk. sukker90 g. vand
  • Ingredienser til mascarpone frosting:

    125 g. mascarpone50 g. smør (stuetemperatur)300 g. flormelis

Del opskriften:

#kage#sweets#bagværk#cupcakes#muffins#frosting

Fremgangsmåde

Sådan laver du dine cupcakes:

  1. Start med at forvarme ovnen til 175 g. over/undervarme.
  2. I en skål blandes sukker og stuetempereret smør. Pisk med en håndmikser på mellem hastighed i et par minutter indtil massen er lys og luftig.
  3. Pisk æggene i ét ad gangen og tilføj vanilje essensen.
  4. I en skål blandes alle de tørre ingredienser. 
  5. Herefter tilføjes skiftevis mælk og tørre ingredienser, indtil det hele er blandet godt. 
  6. Beklæd en bradepande til muffins med muffinsforme og fyld dem 2/3 op med dej. Jeg fik til 10 cupcakes af denne portion dej. 
  7. Bag dine cupcakes i midten af ovnen i ca. 18-20 minutter. Tjek gerne til dem løbende for at sikre at de ikke får for meget. Stik evt. et spyd ind i midten af din cupcake for at se om der stadig hænger dej ved. 

Sådan laver du kaffeblandingen:

  1. Opvarm vandet til kogepunktet i en lille kasserolle er mikroovn.
  2. Bland instantkaffe, kaffelikør og sukker ned i det varme vand og bland godt indtil sukkeret og kaffe er opløst. 
  3. Når dine cupcakes er helt afkølede, prikkes små huller i toppen af hver med en gaffel. Hæld 1-2 tsk. kaffeblanding over hver cupcake.

Sådan laver du mascarpone frosting:

  1. I en mellemstor skål blandes stuetempereret smør og mascarpone. Pisk med elpisker ved mellem hastighed indtil massen er helt blandet, ca.5 minutter.
  2. Tilføj herefter flormelis og vaniljeekstrakt og pisk igen til din frosting er helt ensartet. 
  3. Hæld mascarpone frosting på en sprøjtepose og dekorer dine tiramisu cupcakes. Afslut med et let drys kakaopulver for pynt. 

Kommentarer

Smid en kommentar

Copyright© ByNorlund 2022

Author: Nana Nørlund Eldevig