Prøv den skønne kombination af vafler og churros
Er jeg den eneste som bare forbinder churros med sommerferie, tivoli og gode minder? Churros er skønne, fedtede og sprøde dejrør som frituresteges og ofte dyppet i sukker. Måske har du endda selv prøvet at kaste dig ud i en omgang hjemmelavede churros?
Den oplevelse har jeg stadig til gode. Til gengæld faldt jeg over en fuldstændig fantastisk idé på Pinterest om at tilberede en churros dej i vaffeljern i stedet for i friture.
Ikke at der er noget galt med en ordentlig omgang friture, men her får du altså samme gode smag og oplevelse som klassiske churros, men slipper for alt bøvlet med friturestegning.
Jeg tilbereder disse churros vafler i mit belgiske vaffeljern, hvilket giver en sprød og perfekt tilberedt churros vaffel. Du kan sagtens drysse de nybagte churros vafler med sukker som originalen, eller servere med en skøn omgang chokoladesovs som her.
De bliver bestemt heller ikke dårligere i følgeskab med en god klat softice eller vaniljeis!
Del opskriften:
Churros i vaffeljern kan virkelig noget, ikke? Og især med en generøs mængde flydende karamel ovenpå. Håber smagen af disse vafler vækker lige så gode minder hos dig som her.
Happy bakings
/Nana