Chili Cheese Fries

Tømmermændsmad eller bare cravings efter noget syndigt? Se lige her

Wuhuu Chili Cheese Fries! Hvad end tømmermændene gør dit liv ubærligt på 10. time, eller du bare har søndags-fråder på, så er en stor og snasket portion Chili Cheese Fries svaret. På under 30 minutter kan du diske op med en lækker omgang nem aftensmad som med garanteret tilfredsstiller alle dine cravings.

 

Retten er cremet, salt og spicy hvis du har lyst. Traditionelt set serveres Chili Cheese Fries også ofte som en skøn smovseret, som gør perfekt til en omgang Sunday Football i USA. Så næste gang maven skriger på pølse- eller kebabmix, så prøv i stedet denne amerikanske klassiker - jeg lover dig at den almindelige pølsevogns fritureklassiker får kamp til stregen!

 


  • Forberedelsestid: 15 minutter
  • Antal: 4 personer
  • Tilberedningstid: 30 minutter

Ingredienser

  • 1 pose pomfritter fra frost
  • 500 g. hakket oksekød
  • 1 dåse kidneybønner (gerne dem i chili sauce)
  • 1 hakket løg
  • 1 spsk. paprika
  • 1 spsk. chiliflager
  • 1 spsk. cayennepeber
  • Salt og peber
  • 1 dåse queso
  • 2 dl creme fraiche

Del opskriften:


Fremgangsmåde

  1. Tilbered pomfritterne i ovnen som beskrevet på posen. Du kan vælge netop de fritter du synes bedst om. Jeg kan godt lide at bruge relativt tynde fritter til denne ret.
  2. Hak løget fint og svits af i lidt olie i en tykbundet gryde ved mellemhøj varme. Herefter svitses det hakkede oksekød i gryden med løgene og alle krydderierne tilsættes. Tilføj tomatpureen og svits yderligere et par minutter ved høj varme.
  3. Tilføj bønnerne og lad det hele simre mens fritterne tilberedes færdige i ovnen.
  4. Når pomfritterne er klar hældes de i en skål, og ovenpå toppes med din chili. Herefter tilføjes quesoen og en god klat creme fraiche. Afslut eventuelt med hakkede friske krydderurter, eksempelvis oregano eller koriander.

Det er sjældent jeg laver opskrifter med kun 4 steps. Men hey, skal det være nemt, så lad det være nemt. Selvom denne ret nok ikke bør indgå som en del af hverdagskosten, er det en fantastisk smovseret til at runde en skøn weekend af med. 

/N

3 kommentarer


T

11 juni 2021

Yt


Nana (author)

28 marts 2021

Hej Rahna - ja man kan jo diskutere og queso rent faktisk går ind under kategorien "cheese". Men lige til sådan en snasket omgang som denne passer det altså bare bedst ;-) Dbh Nana


Rahna

18 oktober 2020

Chilli cheese fries uden cheese det giver mening😂😂


Smid en kommentar