Opskrift på Buttermilk Biscuits

En ægte sydstats klassiker

Buttermilk biscuits er en fast del af det amerikanske sydstats køkken. En buttermilk biscuit bør dog ikke forveksles med engelske biscuits eller muffins. Denne version baseres nemlig på kærnemælk, og kan hurtigt røres sammen med sine kun 7 ingredienser. 

 

Med denne opskrift får du 12 skønne, smørbagte, sprøde og gyldne biscuits, som kan serveres lune med smør eller bruges som tilbehør til et væld af retter.

 

For at få det bedste resultat, er det vigtige at både dit smør og kærnemælk er iskoldt - altså ikke noget med at bløde smørret op ved stuetemperatur inden. Ligeledes anbefales det ikke at arbejde for meget med dejen med hænderne, da din kropsvarme kan varme dejen op.

Dejen skal rulles ud i en tyk plade - gerne mellem 1-2 cm tykkelse. Herefter bruges en udstikker til at stikke dine biscuits ud. Brug så lidt mel som muligt til at rulle dejen ud - så undgår du tørre biscuits. Da der i forvejen er meget smør i dejen, hænger den heldigvis ikke særlig godt fast i underlaget.

 

Placér de udstukne biscuits med god mellemrum på en bageplade. Inden de sættes i ovnen anbefaler jeg at du pensler dem med smør eller lidt mælk. Ønsker du en sødere version af dine biscuits til kaffebordet, kan du blance 2 tsk. honning i din smeltede smør til pensling - så får de en lækker, nærmest karamelliseret, overflade. 


  • Forberedelsestid: 15 minutter
  • Antal: 12 stykker
  • Tilberedningstid: 15 minutter

Ingredienser

  • 375 g. hvedemel
  • 4 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. natron
  • 1 1/2 tsk. salt
  • 120 g. koldt smør
  • 2,5 dl. kold kærnemælk
  • 2 tsk. honning (kan udelades)

Del opskriften:


Fremgangsmåde

  1. Start med at forvarme ovnen til 230 grader over-/undervarme. 
  2. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål for sig. 
  3. Skær den iskolde smør i små tern, og brug et piskeris eller foodprocesser til at blande smørret i de tørre ingredienser. Det er vigtigt at smørret fordeles godt ud i de tørre ingredienser, så der ikke er nogle klumper tilbage.
  4. Tilføj kærnemælken lidt af gangen, og bland dejen indtil den har en ensartet konsistens - arbejde endelig ikke mere end højest nødvendigt med dejen. 
  5. Rul dejen ud på et meldrysset bord til en tykkelse på 1-2 cm. Brug en udstikker til at stikke dine biscuits ud. Jeg har brugt en udstykker på 6 cm i diameter.
  6. Smelt en klat smør og pensl dine biscuits. Ønsker du en sødere version kan de blande 2 tsk. honning i det smeltede smør og herefter pensle med honningsblandingen. 
  7. Bag dine biscuit i ca. 15 min midt i ovnen til de er dejligt gyldne.

Og sådan blev 7 basisingredienser til de lækreste, flaky og sprøde buttermilk biscuits. Jeg har stadig ikke fundet et godt dansk ord for denne type af bagværk - smid endelig en kommentar hvis du har en god idé?

 

Velbekomme!

/N

4 kommentarer


Nana (author)

03 juni 2021

Hej Kokken Tak for din feedback, jeg vil da lige teste næste omgang hvor jeg udelader den sidste halve teske :-)


kokken

30 maj 2021

super god opskrift, på nær saltmængden, som jeg reducerede til 1 tsk, hvilket var rigeligt, i hvert faldt til min smag.


Nana (author)

28 marts 2021

Hej Victoria, Ja disse kan sagtens fryses så lav endelig en stor portion og gem til senere ;-) Dbh Nana


Victoria

14 marts 2021

Hej!:) Er de frysevenlige?


Smid en kommentar