New York Crumb Cake

En bejler til at blive din nye yndlingskage! 

New York crumb cake er en stærkt undervurderet spiller når det kommer til "bradepandekager". Måske skyldes det, det lidt kedelige udseende på klassikeren fra New York. Men lad dig ikke snyde af det ydre - for denne kage er fuldstændig fantastisk.

 

Kagen rødder menes at stamme fra vores kære nabo Tyskland, hvor den traditionelle streusel-topping menes at være forfader til nutidens crumb cakes. Og ligesom vi danskere elsker en lækker snasket drømmekage, så elsker amerikanerne crumb cakes - gerne med en 50/50 fordeling af kagebund og topping.

 

Crumb caken kommer i et utal af varienter. Denne opskrift er på den klassiske New York Crumb cake, som kendetegnes ved et tykt lag topping som er tilsmagt let med kanel. Og selvom ydret ikke ligefrem er pralende, håber jeg virkelig du giver den et forsøg - for den er absurd lækker. For kombinationen af super saftige kage og knasende sprød kaneltopping, det kan altså bare noget. 


  • Forberedelsestid: 20 minutter
  • Antal: 12 stykker
  • Tilberedningstid: 45 minutter

Ingredienser

  • Til kagen:
  • 175 g. hvedemel
  • 110 g. sukker
  • 1/4 tsk. salt
  • 1/4 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljeekstrakt
  • 100 g. smør
  • 2 æg
  • 0,6 dl. kærnemælk
  • Til topping:
  • 115 g. smør
  • 85 g. sukker
  • 85 g. brun farin
  • 1 tsk. kanel
  • 1/2 tsk. salt
  • 200 g. mel

Del opskriften:


Fremgangsmåde

  1. Start med at opvarme ovnen til 165 grader over/undervarme.
  2. Beklæd en form med bagepapir - jeg har brugt en firkantet form på 23x23 cm.
  3. Begynd med at forberede din topping. Smelt smørret og lade den køle lidt af. Imens blandes sukker, farin, kanel og salt i en skål. Når smørret er kølet af, piskes det i de tørre ingredienser. Til sidst tilsættes melet, og der piskes indtil du får en ensartet konsistens. Sæt i køleskab og køl toppingen af mens du forbereder kagedejen.
  4. Bland alle de tørre ingredienser til kagedejen sammen i en skål. 
  5. Skær det kolde smør ud i tern og tilføjer til de tørre ingredienser, mens du pisker med en elpisker ved lav/medium hastighed. Sørg igen for at der ikke er nogle smørklumper tilbage. 
  6. I en skål blandes alle de våde ingredienser og piskes let sammen. Herefter tilføjes de til de tørre ingredienser, mens der piskes ved medium/høj hastighed. Der skal piskes 2-3 minutter indtil dejen er lys og luftig. 
  7. Hæld kagedejen ned i din bageform og brug en dejskraber til at fordele den.
  8. Tag herefter din topping ud af køleskabet og brug fingrene til at smuldre den ud over dejen. Det er vigtigt ikke at smuldre toppingen for fint - lad der gerne være store klumper imellem. 
  9. Bag midt i ovnen i ca. 35 minutter. Kagen er færdigbagt, når der ikke følger rå dej med op når den prikkes med en kniv eller bambusspyd.
  10. Lad kagen afkøle i 30-60 minutter og drys let med flormelis lige inden servering. 

Giddyup! Du har lige bagt en super skøn New York Crumb Cake - jeg håber du kan lide den lige så meget som mig. Kagen kan holde sig frisk i en tætsluttende beholder i 2-3 dage efter den er blevet bagt. 


Kæmpe kage high-fives
/N

0 kommentarer


Der er desværre ikke nogen kommentarer endnu, så her er din chance for at blive den første 😉

Smid en kommentar